Når det mest umulige bliver muligt

Værkstedet Eligius

 

Navnestempel / ophavsstempel og lødighedsstempel

Iflg. Lovgivningen i Danmark skal guld og sølvsmykker være stemplet med både navnestempel og med lødighedsstempel.

Således fortæller navnestemplet / ophavsstemplet dig hvem / hvilket værksted der har skabt smykket, eller eventuelt importeret varen.

Lødighedsstemplet fortæller dig hvor meget ædelt metal dit smykke indeholder.

Guld

Guld betegnes som Karat, eller kt.

De mest almindelige karat er:

24 kt, 18 kt, 14 kt og 8 kt.

Og de stemples således:

24 kt = 999

18 kt = 750

14 kt = 585

8 kt = 333

Desto højere karat jo renere guld.

Det reneste guld hedder finguld.
Men finguld er for blødt til at kunne bruges til smykker.
Det ville alt for let få mærker og skrammer, og det er ganske enkelt for blødt til at smykkesten kan sidder fast i længden.

Derfor bliver guld blandet med forskellige andre metaller, også kaldet "legeringer". Der skelnes mellem "rosaguld" og "gult guld".
Rosa guld er en legering af guld, der indeholder ekstra meget kobber, i forhold til gult guld.
Samtidig nedjusteres mængden af sølv i forhold til kobber, og "rosaguld" får dermed sin rødlige farve.

Sølv

Sølv er lødighedsstemplet med tallet "925", hvilket betyder at metallet indeholder 92,5 % rent sølv.
De sidste 7,5 % er ofte kobber, hvilket tilsættes for at gøre sølvet mere hårdt.
For ligesom finguld er også finsølv for blødt at arbejde med.

Som ovenfor nævnt er "Karat" lødighedsmålet for guld, hvilket ikke er at forveksle med "Carat" hvilken er vægtenheden for diamanter / ædelsten.

Navnestempel, også kaldet ophavsstempel samt lødighedsstempel

Værkstedet Eligius - en del af Synergien - CVR 39576252